Riesling Grand Cru Florimont – Domaine de L’Envol (ECO) 2020 75 cl.
Alsace – France
94 POINT
Mad & Monopolet
“FRA ØVERSTE HYLDE”
Klassisk Riesling fra hjertet af Alsace fra øverste hylde. Duft af citrus, limeskal, grønne æbler, friske pærer, hvid te og friske blomster. I munden er den syrlig, har masser af mineralitet og en diskret frugtsødme. Intensiteten er høj på denne vin, så giv den noget luft eller lad den ligge i 3-4 år, så får du en endnu vildere oplevelse.
Duften er aromatisk med noter af hvide bblomster, bergamot, stenfrugt og citrusskal. Smagen er flot afbalanceret med noter af appelsinblomst, citronskal, hvid fersken, bergamot og flint. Eftersmagen er lang med en udsøgt mineralsk finish. Perfekt som aperitif, på terrassen eller til retter som grill, pasta, fed fisk, risretter mm.
En flot og elegant Riesling lavet på druer fra Grand Cru marken Florimont. Druerne dyrkes 100% økologisk og biodynamisk i kalk- og lerholdig jordbund, som er med til at give vinen sit flotte, mineralske udtryk.
Om Domaine de L’Envol
Domaine de l’Envol er beliggende i den smukke by Colmar i hjertet af Alsace; en region der kiftevis har været i franske og tyske hænder gennem historien. Den tyske indflydelse er tydelig i alt fra kultur til gastronomi – og vin.Domaine de l’Envol blev grundlagt i 2016 og har siden starten haft stærk fokus på terroir-baserede vine og arbejder med udgangspunkt i den stærkt varierende jordbund. Hermed anvendes naturlige produktionsprincipper for at opnå det reneste udtryk og bedst afspejling af terroir. Domaine de l’Envol er resultatet af sammenslutningen af to tidligere domæner. Husets vinmarker strækker sig over 21 hektarer og spænder over en radius på 15 kilometer rundt om vingården. Det giver familien mulighed for at arbejde med en række forskellige jordtyper og traditionelle druesorter i Alsace som Riesling, Sylvaner, Muscat og Gewürztraminer. Alle druer håndhøstes og spontangæres, med kun et strejf af svovl tilsat underaftapning. Alle vinmarker dyrkes ud fra økologiske og biodynamiske principper.