Tilbud

Peter Lehmann Layers Red 2017

Adelaide – Australia

Smuk vin i et utroligt flot blend, hvor Shiraz giver fylde og kraft, Grenache giver krydret aroma, Mourvèdre giver mørkerød kulør og Tempranillo giver struktur og dybde.

Engang blev Peter Lehmann spurgt, hvorfor man laver så mange forskellige vine i Barossa, og han svarede: ” Fordi vi kan”! Layers er essensen af Barossa, en vin blended af fire forskellige druesorter. Layers illustrerer, at helheden og blended af fire forskellige druesorter giver mere end summen af fire. Hver drue bidrager til helheden. Shiraz er rygraden og giver fylde og kraft. Grenache giver aroma og krydderi. Mourvèdre giver farve og en lidt jordet nuance. Tempranillo giver struktur og dybde. Alle druesorter har gennemgået gæringsprocessen individuelt og derefter lagret på franske og amerikanske fade i syv måneder, inden det endelige blend. Mørkerød farve og næse af kirsebær og kakao. I smagen fornemmes blommer, mørke bær og mokka, og i eftersmagen lidt vanille.

Blandt vores mest værdsatte samarbejdspartnere hører i høj grad den legendariske Barossa Valley vinmand Peter Lehmann. En nationalhelt, som desværre sagde et endeligt farvel den 27. juni 2013, 82 år gammel. Peter Lehmann var verdensberømt for sine omfattende serier af vine i ethvert prisleje, prisvindende vine år efter år og især kendt som en legende for sin store indsats i Barossa Valley.

I 1978 havde Australien overproduktion af vine, og Peters daværende arbejdsgiver, beordrede ham til at ophæve aftalerne med vinbønderne, der leverede druer til huset. Peter vidste, at det ville betyde økonomisk ruin for de små avlere, og det kunne han ikke acceptere. Med hjælp fra familie og venner skabte han et nyt firma i 1979 og aftog nu druerne fra bønderne for selv at producere vinen. Allerede i 1980 stod et helt nyt vineri færdigt. I spidsen for det nye vineri stod Peter og bag ham en håndfuld kolleger, heriblandt Andrew Wigan, der i mange år fungerede som Chief Winemaker. Mange mener, at Peter reddede vinindustrien i Barossa Valley og ikke mindst moralen hos de mange små vinavlere.

Senere, i 1993, havde nogle af de oprindelige investorer solgt deres andele til et investeringsselskab, der pludselig fik brug for likvid kapital. Firmaets og Peters overlevelse stod på spil. Igen lykkedes det ham at redde situationen, denne gang ved at gå på børsen, hvor han, fra den ene dag til den anden, solgte aktier til tusindvis af små investorer. Selv om det var mod Peter Lehmanns principper selv at eje jord, blev de nye tider markeret ved året efter at købe det første stykke jord, nemlig den 18 hektar store Stonewell Vineyard.

Vinavlerne

Peter Lehmann Wines blev etableret først og fremmest for Barossa Valleys vinbønder. Således ejer huset selv kun omkring 2% af de marker, der udgør dets samlede produktion. Resten af druerne kommer fra de mere end 140 selvstændige vinbønder, der leverer druer fra alle hjørner af Barossa-regionen til Peter Lehmann. De fleste avlere har imellem 20 og 70 hektar jord. Vinhuset arbejder tæt sammen med hver vinbonde om at frembring de bedst mulige druer til at skabe vin af.

Peter Lehmann blev i 2003 og 2006 kåret til ”International Winemaker of the Year” og i 2003, 2006 og 2008 kåret til ”Best Australian Producer”. Begge titler ved International Wine and Spirit Competition, London.

Vis mere

DKK125,00

Fyldighed

Sødme

Vægt 1 kg
Region

Land

Producent

Volume

Procent

Drue

Årgang

Serveringstemperatur