En Slankebog Til Mænd – Bog

Af Martin Nordkvist

Beskrivelse af En slankebog til mænd
Den tidligere vinder af “Jagten på Danmarks bedste opskrift”, Martin Nordkvist, er ude med bogen “En slankebog til mænd”. Eftersom at Martin er en sand livsnyder, har hans vaner sat sig på sidebenene. Han vidste, at han var nødt til at gøre noget ved hans vægt, da han en dag var oppe og veje over 100 kg.

Da han er tidligere kostvejleder for Helsekompagniet og uddannet kok og ernæringskonsulent, besluttede han sig for at lave sin egen kostplan, som skulle passe til sine vaner. Martin gik fra at veje 105 kg til 83 kg ved at følge denne kostplan og derfor valgte han at udgive den som bog. Han så en tendens til, at mange kostplaner var baseret på at spise grøntsager og skyr og primært rettet mod kvinder, men Martin mener at mænds generelle madsmag går i retningen af kød baserede retter.

“For at hjælpe nogen med at tabe sig, må man forstå deres smag og behov. Hvis en kødelskende mand skal tabe sig med en slankekur baseret på grøntsager og skyr, så er chancen for succes simpelthen for lille”.

Martin nævner, at hans bog sagtens kan bruges af kvinder også. Det handler blot om livsstil, vaner og præferencer til mad.

Da forfatteren er stor fortaler for vin skulle dette selvfølgelig også indgå i hans bog. Alle opskrifter kommer med en vinanbefaling. For Martin var vinen ikke noget han kunne undvære og har derfor brugt det som et middel i kostplanen. Han drikker vin til maden som en form for gevinst mens man kæmper med vægttab. På denne måde vil man lettere kunne tabe vægt uden at føle man mangler noget. Martin tilføjer at vinen sagtens kan erstattes med chokolade eller øl, hvis man hellere foretrækker dette.

Forlagets beskrivelse af En slankebog til mænd
Tab 20 kilo på 20 uger!Vil du tabe dig mindst et kilo om ugen, mens du spiser smagfulde kødretter og måske ovenikøbet drikker vin? Så er En Slankebog til Mænd skabt til dig. Der er masser af smag og protein, og så må du drikke vin hver dag. Det lyder måske som en leg, men det er hårdt arbejde!
Ud fra Martin Nordkvists egne erfaringer med overvægt og vægttab giver han dig med denne bog enkle redskaber, kostplaner og opskrifter, som han selv har prøvet af med stor succes.

Kort om mig

Jeg er uddannet kok, sommelier og ernæringskonsulent, og har tidligere arbejdet som kostvejleder. De sidste 10 år har jeg arbejdet som vinkonsulent for Østjysk Vinforsyning og Sigurd Müller Vinhandel, og pr. 1. maj 2021 starter jeg som konsulent i Philipson Wine (HoReCa og B2B).

I 2013 udgav jeg vinbogen ”Om Vin & Mad og hvad der virker” og i 2019 vandt jeg Meny og Masterchefs konkurrence ”Jagten på Danmarks Bedste Opskrift”.

Min kamp mod kiloene

Da jeg var 16 år, vejede jeg pludselig 95 kilo, og besluttede mig for at tabe mig. Jeg smed 25 kilo på tre måneder, og holdt vægten nogenlunde helt til jeg ramte de 40. Så skete der noget – jeg blev mere magelig, og syntes, jeg skulle ”have lov at hygge mig”. I foråret 2020 vejede jeg så pludselig 105 kilo, og så skulle det være slut. Jeg besluttede at lave en kur, som indeholdt masser af magert kød, og jeg kunne ikke undvære min elskede vin. Det blev til kuren, som jeg gerne vil dele i min nye bog.

Kort om kuren

Min slankekur er en proteinkur med meget lidt fedt i (modsat Keto/LCHF hvor man spiser meget fedt og nul kulhydrater). I løbet af dagen spiser man rugbrød og til aften spiser man ca. 300 g magert kød med grøntsager og fx mager sovs. Og så må man drikke 2 glas tør vin hver aften (250 ml). Bogen indeholder som nævnt en fuld kostplan med alternativer til morgenmad, frokost og mellemmad samt 30 opskrifter på velsmagende, tilfredsstillende aftensmad.

Kvinder kan selvfølgelig også bruge kuren – i så fald skal de blot nøjes med 200 g kød og 1 glas vin pr dag.

Vis mere

169,00 DKK

Land

Producent

Vægt 1 kg