Black Tot 50th Anniversary Tasting Kit 5×3 CL 48%

Barbados/Guyana/Jamaica Rum – Premium Tasting Kit

At kreere et rom-blend kræver kreativitet, originalitet og sans for detaljen – men vigtigst af alt kræver det gode ingredienser. Black Tot Tasting Set indeholder de 3 grundkomponenter i Black Tot Finest Caribbean – foruden den færdige rom og en smagsprøve på den nye limited edition, Black Tot 50th Anniversary.

Komponenten fra Barbados er en 5 år gammel, tropisk lagret rom fra både pot stills og kolonne. Den udgør omtrent 35% af det færdige blend og bidrager med noter af frugt, karamel og vanilje.

Komponenten fra Guyana er en blanding af både ulagret og 5 år gammel, tropisk lagret rom, ligeledes fra både pot- og kolonnestill. Den udgør cirka 60% og tilføjer noter af kakao, krydderier og egetræ.

De sidste 5% er en pot still-rom fra Jamaica, tropisk lagret i 3 år. Herfra kommer lidt af den umiskendelige ”Jamaica-funk” med masser af ananas, banan og tropisk frugt generelt.

De to sidste smagsprøver, Finest Caribbean og 50th Anniversary, kan du læse mere om her og her.

Navnet Black Tot vækker en særlig følelse til live hos historie-interesserede romfans. Navnet kommer fra den skæbnesvangre Black Tot Day – 31. juli 1970 – som var dagen, hvor den britiske flåde for sidste gang gennemførte den flere hundrede år gamle tradition med daglige udskænkninger af rom. På dette tidspunkt var det gået op for flertallet, at en daglig udskænkning af 2 x 7 cl stærk rom (54,5%) var uforligelig med atom-ubåde og missiler. Fra da af blev flådens resterende rom-lager fyldt på stentøjsflakoner og opmagasineret, kun til brug ved særlige lejligheder som royale bryllupper eller diplomatiske begivenheder. Og således var flåderommen mere eller mindre glemt i årtier, indtil Sukhinder Singh fra Elixir Distillers (se nedenunder) fik fingrene i et par af de originale flakoner med den ægte navy-rom fra 1970. Den sjældne navy-rom blev tappet under navnet Black Tot, og senest har Sukhinder og holdet bag Elixir Distillers også kreeret et moderne blend, inspireret af den gamle, oprindelige rom.

Blender- og aftappervirksomheden Elixir Distillers er grundlagt af de to brøde Sukhinder og Rajbir Singh, som også står bag butikken The Whisky Exchange. De bruger deres store erfaring fra stort set alle afkroge af spiritusverdenen til at fusionere det traditionelle håndværk med en umættelig sult efter at eksperimentere og forny. Hovedfokusset ligger helt bestemt på skotsk whisky, men også japansk, irsk og amerikansk whiskey samt tequila og rom har fundet vej ned i Elixir Distillers’ smukt designede flasker. Blandt de mest bemærkelsesværdige brands finder vi Elements of Islay, Port Askaig, Single Malts of Scotland og Black Tot.

Oprindeligt hed firmaet Specialty Drinks, og navnet skiftede først til Elixir Distillers i 2017 – men hvis de to brødre blender og tapper whisky, hvor kommer så ”Distiller”-delen ind? Jo, i 2018 annoncerede de planer om at bygge et nyt destilleri på Islays sydkyst. Fremtiden ser lys ud for fans af røg og tørv!

Vis mere

399,00 DKK

Volume

Procent

Land

Flaske

Miniature

Vægt 0,7 kg