Amrut Spectrum 004 Batch 1 2021 50%

Indian Single Malt Whisky

Amrut Spectrum 004 er en limited edition single malt whisky fra Bangalore i Indien. Den starter livet på bourbonfade, ligesom de fleste Amrut whiskies, men herfra bliver det mærkeligt: finishen foregår på specialfremstillede fade, som er sammensat af 4 forskellige slags stave: af ny amerikansk eg med ”level 3 charring” (en kraftig forkulning), af fransk eg med let toasting, fra oloroso sherryfade og fra Pedro Ximenez-sherryfade. Det lyder… kompliceret, men resultatet taler for sig selv! Tappet ved 50% alkohol.

Farve: Mahogni.
Duft: Stor og fyldig duft af rom, rosiner, nougat, figner og tiramisu.
Smagsnoter: Svesker, smørkaramel, melasse, mandler og pekannødder.

Serveringsforslag: Bør nydes rent, evt. med en dråbe vand eller to.

Amrut er et familieejet destilleri i Bangalore i Indien. Her begyndte man at lave maltwhisky allerede tilbage i 1980’erne. I lang tid blev whiskyen kun brugt i blends (og langt det meste af destilleriets produktion er faktisk vodka, gin og rom), men i 2004 blev Amrut lanceret som et single malt-brand, i starten kun i Skotland og først i 2010 i Indien. I dag er Amrut at finde på hylderne i over 40 lande, og destilleriet har opnået international anerkendelse med et hav af priser og medaljer i bagagen.

Byggen dyrkes i det nordlige Indien og maltes i Jaipur og Delhi, før den gæres og destilleres hos Amrut i Bangalore. Man bruger også en lille smule røget malt importeret fra Skotland. Det varme klima bevirker en utrolig hurtig modning og en meget høj fordampning, og derfor er Indiens indtil videre ældste whisky ”kun” 12 år gammel: den snedigt navngivne Greedy Angels, som Amrut frigav i 2016. Alt Amrut tappes uden kølefiltrering eller tilsat farvestof.

Vis mere

1.495,00 DKK

nød

nød

vanilje

vanilje

fersken

fersken

Fyldighed

Frugtsyre

Sødme

Volume

Procent

Land

Flaske

Almindelig

Producent

Distrikt

Vægt 1 kg